Så førte de ham for et råd af farisæere. Igen blev manden spurgt om, hvordan han havde fået synet. Han svarede dem: „Han kom dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og nu kan jeg se.“ Nogle af farisæerne sagde så: „Den mand er ikke fra Gud, for han overholder ikke sabbatten.“ Farisæerne håbede på at bevise, at Jesus var en synder og derfor ikke kunne være Messias. De vidste ikke, at det var ham, som havde indstiftet sabbatten og kendte alle dens forpligtelser, der havde helbredt den blinde. De viste sig forunderligt ivrige efter at overholde sabbatten og planlagde alligevel et mord på den selv samme dag. Men mange blev dybt bevæget ved at høre om dette mirakel og var overbevist om, at han, som havde åbnet den blindes øjne, var mere end et almindeligt menneske. Som svar på beskyldningen om, at Jesus var en synder, fordi han ikke overholdt sabbatten, sagde de: „Hvordan kan et syndigt menneske gøre den slags tegn?“ |