Den ene Nat efter den anden forekom det mig i mine Drømme, at jeg virkede for Sjæles Frelse. Ved disse Tilfælde blev visse særskilte Personer fremstillede for mig; Saadanne opsøgte jeg senere og bad med dem. Alle disse paa én nær overgav sig til Herren. Nogle af vore mindre ivrige Brødre frygtede for, at jeg var alt for nidkjær for Sjæles Omvendelse; men Tiden syntes mig at være saa kort, at det maatte være enhvers Pligt, som havde Haab om Udødelighed og forventede Jesu snare Gjenkomst; at virke utrættelig for dem, der endnu vandrede i Synden saa nær ved Fordærvelsens Afgrund. |