Efter templets ødelæggelse faldt hele staden i romernes hænder. Jødernes førere forlod sine faste taarne, og Titus fandt dem tomme. Han saa paa dem med forbauselse og erklærede at Gud havde givet dem i hans hænder; thi ingen krigsmaskine hvor stærk den end var, kunde have ødelagt disse forbausende befæstninger. Baade staden og templet blev nedrevet til sine grundvolde, og grunden, hvorpaa det hellige hus havde staaet, blev "pløjet som en mark" (Jer. 26:18) J angrebet og myrderiet, som fulgte, omkom over en million af folket. De overblevne blev bortførte som fanger, solgte som slaver, slæbte til Rom for at øge glansen af sejerherrens triumf, kastede for vilde dyr i amfitheaterne eller adspredte som hjemløse vandrere rundt omkring paa jorden. |