Der blev straks gjort forberedelser til at arrestere alle lutheranere i Paris. En fattig håndværker, som var tilhænger af den reformerte tro, og som plejede at kalde de troende til deres hemmelige møder, blev pågrebet, og under trussel om straks at blive brændt på bålet blev han befalet til at føre den pavelige udsending til samtlige protestanters hjem i byen. Han forfærdedes over dette skammelige forslag, men frygten for flammerne fik overtaget, og han gik ind på at forråde sine brødre. Med hostien i spidsen og omgivet af en hærskare af præster, røgelsesbærere, munke og soldater bevægede Morin, den kongelige detektiv, og forræderen sig langsomt og tavs gennem byens gader. Demonstrationen var ment at være til ære for det "hellige sakramente," en soning for den krænkelse, protestanterne havde tilføjet messen. Men dette optog skjulte en morderisk hensigt. Da de kom til et hus, som tilhørte en lutheraner, gjorde forræderen et tegn, men der blev ikke mælet et ord. Processionen gjorde holdt, nogle trængte ind i huset, og familien blev slæbt ud og lagt i lænker, hvorpå det frygtelige optog gik videre for at søge nye ofre. De "skånede intet hus, hverken stort eller lille, ikke engang Paris' universitets fakulteter, ... Morin fik hele byen til at skælve. ... Det var et terrorregimente." - Samme, b. 4, ch.10.