Wiclef traadte frem af de mørke tiders dunkle lys. Der havde ikke været nogen før ham, efter hvis værk han kunde danne sit reformationssystem. Han blev oprejst ligesom Johannes den døber til at udføre et særskilt værk, og han var en herold for et nyt tidssafsnit. Men der var en harmoni og fuldkommenhed i det system og den sandhed, som han fremholdt, hvilket ikke blev overtruffen af de reformatorer, som kom efter ham, og hvilken nogle ikke kom op til, ikke engang hundrede aar senere. Grundvolden var saa bred og dyb og bygningen selv saa fast og fuldkommen, at de, som kom efter ham, ikke behøvede at bygge den om.