Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Åb 13,11-12. Siden midten af det nittende århundrede har de der holder Sabbatten givet dette vidnesbyrd for verden. Gennem de begivenheder, der nu finder sted, ser man en hastig fremadskriden, hen imod opfyldelsen af forudsigelsen. Hos protestantiske lærere finder man den samme hævdelse af guddommelig bemyndigelse til at holde søndagen hellig og den samme mangel på skriftens bevis for det som hos de pavelige ledere, der fabrikerede mirakler. |