Man bliver ofte anmodet om at bede for de syge, sørgen de og modløse, og det er rigtigt at gøre det. Vi bør bede om, at Gud vil sende lys ind i det formørkede sind og trøste det bedrøvede hjerte. Men Gud besvarer de bønner, som opsendes for de mennesker, som stiller sig der, hvor han udøser sine velsignelser. Mens vi beder for disse sorgfulde mennesker, skal vi opfordre dem til at forsøge at hjælpe nogle, som har det værre. Mørket vil forsvinde fra deres eget hjerte, når de forsøger at hjælpe andre. Vi vil selv blive velsignet, når vi forsøger at trøste andre med den trøst, som vi selv får.