Da Kristus døde på korset ved Golgatha blev en ny og levende vej indviet for både jøder og hedninger. Frelseren skulle nu tjene som præst og midler i himlens helligdom. Dyrenes blod, som man nu ofrede for synd, var aldeles værdiløst; thi Guds Lam havde givet sig selv hen i døden for verdens synd. Det mørke, som herskede på jorden, udviste medfølelse for Kristus, da han led dødsangsten på korset. Menneskerne fik derved et bevis på, at retfærdighedens sol, verdens lys unddrog sine stråler fra Jerusalem, som Herren engang havde haft behag i, og fra verden. Herved gav Herren et mærkværdigt vidnesbyrd, som kunne bestyrke og stadfæste kommende slægters tro på ham.