Min Faders familie besøgte endnu stundom Metodistkirken og Klassemøderne, som holdtes i private Huse. Min Broder Robert og jeg gik en Aften til Klassemødet. Menighedens Ældste var til stede. Da min Broder aflagde sit Vidnesbyrd, talte han i al Beskedenhed, og med stor Alvor om nødvendigheden af at berede sig til at møde sin Frelser, naar han aabenbares i Himmelens Skyer i Kraft og Herlighed. Medens min Broder talede, syntes hans ellers saa blege Ansigt at blive oplyst af et himmelsk Lys, Han talte saa højtideligt, som om han var i Jesu Nærværelse. Da jeg blev opfordret til at tale, rejste jeg mig med Frimodighed; thi Kjærlighed og Fred fyldte mit Hjerte. Jeg fortalte, hvor mange Lidelser jeg havde udstaaet, da jeg var bleven overbevist om mine Synder, og hvorledes jeg til sidst erholdt den Velsignelse, som jeg saa længe havde søgt efter, nemlig fuldkommen hengivenhed i Guds Vilje; og jeg udtrykte min Glæde over det glade Budskab om, at min Frelser snart vilde komme og tage sine Børn hjem.