Vort folk gør meget store fejltagelser. Vi kan ikke rose og smigre et menneske uden at forurette ham meget; dem som gør dette vil blive alvorligt skuffet. De ser for meget på begrænsede mennesker og ikke nok på Gud, som aldrig fejler. Ivrigt ønske efter at få mennesker gjort til genstand for offentlig opmærksomhed, er bevis på frafald fra Gud og venskab med verden. Det er den ånd som karakteriserer nutiden. Det viser at mennesker ikke har Jesu sindelag; åndelig blindhed og sjælens armod er kommet over dem. Personer med lavere tankegang ser oftere bort fra Jesus, hen til en almindelig menneskestandard, ved hvilken de ikke er klar over deres usselhed og vurderer derved deres egne evner og gaver forkert. Der er blandt os, som et folk, en forgudelse af menneskelig kunnen og lutter menneskelige talenter og disse endog af overfladisk karakter. Vi må dø i selvet og værne om den ydmyge og barnlige tro. Guds folk er veget bort fra deres enfoldighed. De har ikke gjort Gud til deres styrke og åndeligt er de svage og udmattede.