Ved sin tilbagekaldelse havde Hieronymus indrømmet, at dommen over Hus var retfærdig. Nu gav han udtryk for sin anger og vidnede om martyrens uskyld og hellighed. "Jeg har kendt ham fra barndommen," sagde han. "Han var et ypperligt menneske, retfærdig og hellig; men han blev dømt på trods af sin uskyld. ... Jeg - jeg er også rede til at dø. Jeg vil ikke vige tilbage for den pine, som mine fjender og falske vidner har beredt mig. De skal en dag aflægge regnskab over for den store Gud for deres svig, og han lader sig ikke føre bag lyset af noget." - Bonnnechose, vol. 2, p. 151. |