Vi kan ikke forstaa, hvor meget vi skylder Kristus for den fryd og beskyttelse, vi nyder. Det er Guds bevarende magt, som forhindrer mennesket fra at komme fuldstændig under satans herrredømme. De ugudelige og utaknemmelige har stor grund til at takke Gu for hans naade og langmodighed, hvormed han tilbageholder den ondes grusomhed og ondskabsfulde magt. Men naar menneskene gaar over den guddommelige naades grænser, saa kjender Gud sin beskyttelse. Gud staar ikke overfor synderne som den, der bringer straf over overtrædere; men han overlader dem, som forkaster hans naade, til sig selv, at de kan høste det, som de har faaet. Enhver lysstraale, som forkates, enhver advarsel, som foragtes eller tilsidesættes, enhver lidenskab, som mennesket hengiver sig til, enhver overtrædelse af Guds lov er en sæd, som udsaaes, og som engang vil bringe en høst, der aldrig slaar fejl. Naar syndere vedbliver at modstaa Guds aand, unddrager den sig tillsidst fra dem, og de har da ingen kraft til at beherske sjælens onde lidenskaber, ej heller nogen beskyttelse mod satans angreb og ondskab. Jerusalems forstyrrelse er en skrækkelig og alvorsfuld advarsel for alle dem, som handler letsindig med Guds naade og modstaar hans barmhjertige formaninger. Gud har aldrig givet et mere afgjørende vidnesbyrd om sit had mod synden og om den straf, som visselig vil komme over enhver, der er skyldig, end han gav ved Jerusalems ødelæggelse.