Den bevægelse Wiclef satte i gang, som skulde bringe frihed for samvittigheden og fornuften løste folket fra Roms triumfvogn, hvortil de saa længe havde været bundne, havde sin oprindelse i bibelen. Her var kilden til den velsignede strøm, hvilken ligesom livets vand har flydt gjennem tiden siden det fjortende aarhundrede. Wiclef antog den hellige skrift med ubetinget tro som en fuldkommen aabenbarelse for Guds vilje, en ufejlbar regel for tro og levnet. Han var bleven opdraget til at tro, at den romerske kirke var ufejlbar og havde guddommelig mydnighed og til at antage alle de engang vedtagne lærdomme og skikke, som var mere end tusende aar gamle, med stor ærbørdighed. Men han vendte sig bort fra alt dette for at lade sig undervise af Guds hellige ord. Dette var den autoritet, som han formanede folket til at erkjende. J stedet for at lade kirken tale gjennem paven, erklærede han, at den eneste guddommelige, ufejlbarlige myndighe var Guds stemme, som talte gjennem ordet Og han lærte ikke blot, at bibelen er en fuldkommen aabenbarelse af Guds vilje, men den Helligaand er dens eneste fortolker, og at ethvert menneske ved at granske dens lære maa lære sin egen pligt at kjende for sig selv. Saaledes vendte han menneskenes hjerter fra paven og den romerske kirke til Guds ord.