Jødernes ledere havde studeret de profetiske skrifters lære om Messias’ rige; men de havde ikke gjort det med et oprigtigt ønske om at lære sandheden at kende, men i den hensigt at finde beviser til støtte for deres ambitiøse forhåbninger. Da Kristus kom på en helt anden måde, end de ventede, ville de ikke anerkende ham, og for at retfærdiggøre sig selv forsøgte de at bevise, at han var en bedrager. Da de først én gang var slået ind på denne vej, var det en let sag for Satan at bestyrke dem i deres modstand mod Kristus. Netop de ord, som de burde have taget imod som beviser for hans guddommelighed, blev fejlfortolket og rettet imod ham. Således forvandlede de Guds sandhed til en løgn, og jo mere direkte Frelseren talte til dem gennem sine barmhjertige handlinger, jo mere målbevidst modstod de lyset.