Da Pilatus så, at folket udviste en sådan djævelsk galskab, blev han mere og mere overbevist. Han havde aldrig før været vidne til en så fræk forvovenhed og hjerteløs grusomhed, og Jesus værdige ro stod i stærk modsætning til hans forfølgeres ustyrlige (147) lidenskab. Pilatus sagde til sig selv: han er en Gud, og han syntes, at han så et mildt lys, som skinnede omkring hans hoved. Da han således så på Jesus, blev han bleg af frygt og selvbebrejdelse. Derpå vendte han sig til folket med et uroligt udtryk i sit ansigt og sagde: Jeg er fri for hans blod. Tag I ham og korsfæst ham! Men mærk vel, I præster og øverster, jeg erklærer ham for et retfærdigt menneske, og måtte han, som han kalder sin fader, dømme eder for denne dags gerning og ikke mig. Derpå vendte han sig til Jesus og vedblev: Tilgiv mig for denne gerning, jeg er ikke i stand til at frelse dig!