Luksus og last
Hoffet levede et luksuriøst og lastefuldt liv. Der var ingen tillid mellem folket og regenterne. Alle regeringens forholdsregler blev betragtet med mistro og stemplet som lumske og egoistiske. I mere end et halvt århundrede før revolutionen beklædtes tronen af Ludvig XV, som - selv i denne fordærvede tid udmærkede sig ved sin dovenskab, sin overfladiskhed og sin sanselighed. Da aristokratiet var fordærvet og grusomt, da underklassen var forarmet og uvidende, da statens økonomi var vaklende, og da folket var forbitret, krævedes der ikke noget profetisk blik for at forudse det truende og frygtelige oprør. Når kongens rådgivere advarede ham, svarede han gerne: "Prøv på at få det hele til at glide, så længe jeg lever; efter min død kan det gå, som det vil." Forgæves blev det sagt ham, at en reform var nødvendig. Han så fejlene og manglerne, men han havde hverken mod eller magt til at gøre noget ved dem. Den undergang, som ventede Frankrig, var kun alt for tydeligt afmalet i hans dorske og selviske svar: "Efter mig kommer syndfloden!"