Den store strid kapitel 42. 475.     Fra side 677 i den engelske udgave.tilbage

Striden endt

Der vil udødelige mennesker med evig fryd betragte skabermagtens vidundere og den frelsende kærligheds mysterier. Der vil ikke være nogen grusom og bedragerisk fjende, som frister til at glemme Gud. Alle evner vil blive udviklet og forøget. Tilegnelsen af kundskab vil hverken trætte sindet eller tære på kræfterne. Der vil de mest storslåede foretagender kunne gennemføres, de højeste mål kunne nås og den ædleste stræben belønnes, og der vil stadig være nye højder at nå, nye storværker at beundre, nye sandheder at forstå og nye genstande, som vækker sindets, åndens og legemets kræfter til dåd. Guds frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmede af dødelighed flyver de uden at trættes til fjerne verdner - verdner, som blev grebet af sorg ved synet af menneskenes kval, og som sang af glæde, hver gang et menneske blev frelst. Med usigelig fryd går jordens børn ind til den glæde og visdom, som ejes af de væsner, der aldrig har syndet. De bliver delagtige i de skatte af kundskab og indsigt, som er opnået af dem, der gennem tidsaldrene har gransket Guds hænders værk. Med ufordunklede øjne iagttager de skabningens herlighed - sole og stjerner og systemer, som alle i lovmæssig orden kredser omkring Guds trone. På hver ting, fra den mindste til den største, er Skaberens navn skrevet, og de afspejler alle hans vældige magt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.