Fra den stund af, da Judas forrådte Frelseren i haven havde han ikke tabt ham af syne. Han længtes med begærlighed efter, at han skulle vise sig for sine fjender som Guds Søn og omstyrte deres planer og overvinde deres magt. Men da han så, hvorledes Jesus sagtmodig underkastede sig deres forhånelser og tilstedte, at de forhørte og fordømte ham til døden, slog hans samvittighed ham, og han indså hvilken stor forbrydelse han havde begået. Han havde solgt sin guddommelige Herre til at lide skam og død. Han kom ihu, hvor venlig og overbærende Jesus altid havde været imod ham, og hans hjerte blev fyldt med samvittighedsnag og angst. Han foragtede nu den gerrighed, som Jesus havde irettesat ham for, og som havde fristet ham til at sælge Frelseren for nogle få sølvpenge.