Wiclifs venner blev forfulgt
Den lære, som Wiclif havde fremholdt, vandt udbredelse en tid endnu. Hans tilhængere, som kaldtes lollarder, drog ikke blot igennem hele England, men rejste også til andre lande for at forkynde evangeliet. Efter deres leders bortgang arbejdede prædikanterne med endnu større nidkærhed, og folk strømmede til for at lytte til deres forkyndelse. Blandt tilhængerne taltes nogle af adelen, ja, selv kongens hustru. Der blev mange steder gennemført iøjnefaldende reformer i folks vaner og skikke, og katolicismens afgudssymboler blev fjernet fra kirkerne. Men det varede ikke ret længe, før forfølgelsens ubarmhjertige uvejr brød løs over dem, der vovede at vælge Bibelen til vejleder. De engelske konger var ivrige efter at styrke deres magt ved hjælp af Roms støtte og betænkte sig ikke på at bringe reformatorerne af vejen. For første gang i Englands historie tog man bålet i brug over for evangeliets tilhængere. Den ene efter den anden led martyrdøden. Sandhedens forkæmpere blev jaget og pint og kunne ikke gøre andet end at opsende deres skrig til Herren Zebaot. De blev forfulgt som fjender af kirken og forrædere af landet, men fortsatte med at prædike på hemmelige steder. De skjulte sig, så godt de kunne, i de fattiges beskedne hjem, og glemt sig ofte i huler og grotter.