Gud leder aldrig sine børn anderledes, end de ville vælge at blive ledt, hvis de fra begyndelsen kunne se afslutningen og skimte herligheden i det formål, de fuldfører som hans medarbejdere. Hverken Enok, der blev optaget til Himmelen, eller Elias, der steg op i en ildvogn, blev der vist større ære end Johannes Døber, der omkom alene i fangehullet. „For I har for Kristi skyld fået skænket den nåde ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“ Og af alle de gaver, som Himmelen kan skænke mennesker, er fællesskabet med Kristus i hans lidelser den allerstørste tillid og den højeste ære. |