Netop som de nedværdigende eder havde forladt Peters læber, og hanens galen endnu lød i hans ører, vendte Frelseren sig om trods dommernes truende miner og så direkte på sin stakkels discipel. Samtidig så Peter på sin Herre. I Jesu ansigt læste han dyb medlidenhed og sorg, men der var ingen vrede.