Naar Menighedens Ældste talte til andre Medlemmer, udtrykte han sin store Glæde ved tanken om det timelige Tusindaarrige, da Jorden skulde fyldes med herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets Bund. Han længtes efter at se den Tid komme. Efter at Mødet var forbi, følte jeg, at de, som forhen havde været venlige imod mig, nu viste sig kjødelige mod mig. Da min Broder og jeg gik hjem, følte vi os bedrøvede over, at vore Brødre og Søstre saaledes skulde misforstaa os, og at Emnet om Kristi snare Gjenkomst skulde opvække saa bitter Modstand i deres Hjerter. Dog takkede vi Gud for, at det herlige Lys skinnede paa vor Vej, og at vi kunde glæde os i Haabet om Kristi Komme.