Atter andre, som lærte, "at de udvalgte ikke kunde falde fra naaden eller miste Herren gunst", kom til den endnu mere afskyelige slutning, at "de ugudelige handlinger, de begaar, ikke er synd i sig selv eller bør betragtes som overtrædelse af Guds lov, og at de selvfølgelig ikke behøver at bekjende sine synder eller at afbryde dem ved omvendelse". De erklærede derfor, at endog den skammeligste synd, "som i hele verden blev anset for en forfærdelig overtrædelse af Guds lov, ikke er synd i Guds øjne," naar en af de udvalgte begaar den, "fordi det er en af de udvalgtes væsentlige og fremtrædende egenskaber, at de ikke kan gjøre noget, som er enten mishageligt for Gud eller forbudt i loven".