Den lære, som Wiclef havde forkyndt, vedblev at udbrede sig nogen tid. Hans efterfølgere, som er kjendte under navn af wiclefiter eller lollarder, rejste ikke blot over hele England, men ogsaa i andre lande og bragte kundskaben om evangeliet med sig. Men snart brød forølgelsens ubarmhjertige storm løs over dem, som havde dristet sig til at antage bibelen for sin regel og vejleder. Den ene martyr faldt efter den anden. Sandhedens forsvarere blev banlyste og pinte og kunde blot fremføre sine smertefulde raab for den herre Zebaots øren. De forfulgte reformatorer fandt tilflugt saa godt, som de kunde, blandt de lavere klasser, prædikede paa hemmelige steder og skjulte sig endog i huler og kloster. Mange vidnede frimodig om sandheden indenfor tykke fængselsmure og lollardtaarne.