Her siger Kristus i virkeligheden: Ved Jordans bredder blev Himlen åbnet, og Ånden dalede som en due ned over mig. Det, der skete, var blot et tegn på, at jeg er Guds Søn. Hvis I tror på, at det er sådan, så skal jeres tro få nyt liv. I vil se, at Himmelen er åbnet og aldrig mere skal lukkes. Jeg har åbnet Himmelen for jer. Guds engle stiger op og bringer bønnerne fra de nødlidende og ulykkelige til vor himmelske Fader og stiger atter ned med velsignelse og håb, mod, hjælp og liv til menneskebørnene. |