Da pavens udsending blev klar over den virkning, Luthers tale havde gjort frygtede han som aldrig før for den romerske kirkes magtstilling og besluttede med alle de midler, der stod til hans rådighed, at bevirke reformatorens fald. Med al den veltalenhed og det diplomatiske snilde, hvorved han på en sjælden måde udmærkede sig, fremholdt han den unge kejser, hvor tåbeligt og farligt det ville være for en ubetydelig munks skyld at ofre den mægtige pavestols venskab og støtte.