Da han lod retterne bære frem for sine brødre, sendte han fem gange så meget til Benjamin som til de andre. Han lod dette, ikke alene for at vise sin agtelse for Benjamin, men for at forsøge dem om de nærede samme misundelige følelser mod Benjamin, som de havde næret mod ham. De tænkte at Josef forstod ikke deres sprog, og var fri til at samtale med hver andre i hans nærværelse. Josef havde således en god anledning til at blive bekendt med deres følelsers virkelige tilstand uden at de vidste det. Josef befalede atter at forsyne hans brødre med mad, så meget som de kunne føre, og lægge enhvers penge øverst i hans pose, og sin sølvskål i den yngstes pose. Da hans brødre var faret ud af staden, sendte Josef sin husholder efter dem for at indhente dem, og spørge hvorfor de betalte ondt for godt, idet de havde taget kongens sølvskål, hvorved han spåede, eller kunne fremskaffe hemmelige ting. |