Romerkirken havde givet en løgnagtig fremstilling af Guds karakter og hans krav, og nu vragede menneskene både Bibelen og dens forfatter. Med henvisning til Bibelens foregivne billigelse havde kirken krævet blind lydighed mod dens dogmer. Som reaktion forkastede Voltaire og hans meningsfæller Guds ord og såede vantroens giftige sæd overalt. Romerkirken havde søgt at knuse folket under sin jernhæl, men nu tilsidesatte masserne, som var blevet nedværdiget og forrået, ethvert hensyn i deres forsøg på at frigøre sig fra dens tyranni. Opfyldt af raseri mod den juvelglitrende bedrager, som de i så lang tid havde måttet vise ærefrygt, forkastede de både sandhed og løgn, og da lastens slaver forvekslede tøjlesløshed med frihed, jublede de over deres indbildte frihed.