Hvis mennesker havde guddommelig synsevne, ville de se skarer af engle, som er vældige i kraft, opstillet omkring dem, der har bevaret ordet om udholdenhed i Jesus. Med blid medfølelse, har englene iagttaget deres pine og hørt deres bønner. De afventer deres befaling til at rive dem ud af faren, men de må vente endnu en liden stund. Guds folk må drikke kalken og døbes med dåben. Den udsættelse, som er så smertelig for dem, er det bedste svar på deres bønner. Mens de forsøger at vente tillidsfuldt på, at Herren skal gribe ind, nødes de til at udøve tro og bevare håbet og udholdenheden, hvilket de har gjort i alt for ringe grad i deres religiøse erfaring. Men for de udvalgtes skyld vil deres trængselstid alligevel blive forkortet. "Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat? ... Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast." Luk. 18 7.8. Afslutningen vil komme hurtigere, end menneskene venter. Hveden vil blive samlet og bundet i neg og anbragt i Guds lade, og klinten vil blive bundet i knipper og kastet i ødelæggelsens ild.