Spotterne henviste til naturen, til aarstidernes uforanderlige gang, til den blaa himmel, som endnu aldrig havde udøst sin regn, til de grønne marker, vederkvægede af nattens milde dug, og de raabte: "taler han ikke i lignelser?" Med foragt erklærede de denne retfærdige prædikant for en vild sværmer, og de hengav sig mere hensynsløst til sin vellyst og fulgte deres onde veje med større iver end tilforn. Men deres vantro kunde ikke tilbageholde denne begivenhed, som forud var forkyndt. Gud bar længe over med deres ugudelighed og gav dem rigelig anledning til omvendelse. Men til den bestemte tid hjemsøgte hans domme dem, som havde forkastet hans naade.