Papisterne havde ikke været i stand til at gjennemføre sin vilje mod Wielef, medens han levede, og deres had kunde ikke tilfredsstilles, saa længe hans legeme hvilede i fred i graven Jfølge en befaling som udgik fra kirkeraadet i Konstanz mere end fyrretyve aar efter hans død, blev hans ben opgravede og offentlig brændte, og asken blev kastet i en nærliggende bæk. "Denne bæk", siger en gammel forfatter, "førte hans Aske til Avon, Avon førte den til Severn, Severn til den sevre sø, og derfra blev den ført til havet; saaledes blev Wiclefs aske et billede paa hans lære, der nu er udbredt over hele verden." Hans fiender forstod kun lidt, hvor betydninsfuld deres ondskabsfulde gjerning var.