Nåden kan kun trives i det hjerte, som hele tiden beredes for sandhedens dyrebare sæd. Syndens torne vil vokse op i al jord; de behøver ingen pasning; men nåden må passes og plejes nøje. Tidsler og torne vil altid spire op, og renselsesarbejdet må hele tiden forbedres. Hvis hjertet ikke holdes under Guds kontrol, hvis Helligånden ikke arbejder uophørligt med at forfine og forædle karakteren, vil gamle levevaner åbenbare sig selv i livet. Mennesker kan bekende, at de tror evangeliet, men er de ikke helliggjort ved evangeliet, vil deres bekendelse ikke være til gavn. Vinder de ikke sejr over synd, vinder synden sejr over dem. De tidsler som er blevet skåret fra, men ikke rykket op med rode, vokser hurtigt, indtil sjælen er overstrøet af dem. |