Luthers anstrengelser ved denne lejlighed var ikke uden resultater. Den store forsamling, som var til stede, havde lejlighed til at sammenligne de to mænd og selv dømme om den ånd, som boede i dem, ligesom deres stillings styrke og sandfærdighed. Modsætningen var iøjnefaldende! Reformatoren trådte beskeden, men urokkelig, frem i Guds kraft, fordi han havde sandheden på sin side; pavens repræsentant var derimod selvbevidst, overmodig, hovmodig og urimelig, uden en eneste begrundelse fra bibelen. "Tilbagekald, eller du bliver sendt til Rom for at blive straffet." Råbte han.