Davids ældste bror, Eliab, som Gud ikke valgte som konge, var jaloux på David, fordi han blev æret frem for ham. Han foragtede David, og så på ham som ringere end ham selv. Han anklagede ham over for andre for at bortstjæle uden at hans fader ser striden. Han håner ham med den lille forretning som han er engageret i, at passe nogle få får i ørknen. David afviser den uretfærdige anklage, og siger: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et spørgsmål!" David er ikke så omhyggelig med at forklare sin bror at han er kommet til Israels hjælp, at Gud har sendt ham for at ihjelslå Goliat. Gud har valgt ham til at være hersker over Israel; og idet den levende Guds hære var i en sådan fare, var han blevet styret af Guds engel til at frelse Israel.