Da revolutionen brød ud, gav kongen tilladelse til, at folket blev præsenteret ved en forsamling, som i antal overgik adelens og gejstlighedens repræsentanter tilsammen. Magtbalancen lå således i folkets hænder, men det var ikke modent til at benytte den med klogskab og mådehold. Ivrige efter at hævne den uret, som var begået imod dem, besluttede de at omdanne samfundet. En rasende befolkning, hvis sind var fyldt af bitre, nagende minder om gammel uret, besluttede at gøre en ende på den elendighed, som var blevet uudholdelig, og hævne sig på dem, som de betragtede som ophavsmændene til deres lidelser. De undertrykte fulgte tyrannemes eget eksempel og undertrykte deres tidligere undertrykkere.