Kristus vidner, at der vil herske en lige saa stor vantro med hensyn til hans andet komme. Ligesom folket paa Noahs dage, som vor frelser siger, "agtede det ikke, indtil syndfolden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og menneskets søn tilkommelse være". (Math. 24:39) Naar de, som kalder sig Guds børn, forener sig med verden lever som den lever, og deltager med den i dens syndige fornøjelser, naar menigheden lever i vellyst ligesom verden, naar bryllupsklokkerne kimer, og alle forventer mange aar af jordisk lykke, da skal enden paa deres skjønne syner og bedragelige forhaabninger pludselig komme, ligesom lynet bryder frem af himlen.