Da Jesus var nærved at forlade sine disciple, sagde han ikke til dem, at de skulde snart komme til ham. Han sagde: "Jeg gaar bort at berede eder sted. Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder sted, kommer jeg igjen og vil tage eder til mig." (Joh. 14:2,3) Og Paulus fortæller os endvidere, at "Herren selv skal komme ned af himlen med et anskrig, med overengels røst og med Guds basune, og de døde i Kristus skal opstaa først; og derefter skal vi som lever, som overbliver, rykkes tilligemed dem hen i skyerne til at møde Herren i luften; og saaledes skal vi altid være med Herren." og han tilføjer: "Saa trøster hverandre med disse ord." (1 Thess. 4:16-18) Hvilken vid forskjel der er mellem disse trøstefulde ord og den universalistprædikants ord, som vi ovenfor har anført. Han trøstede de bedrøvede venner med den forsikring, at hvor syndig end den døde havde været, saa vilde han blive modtaget blandt englene, naar han udaandede sit liv her. Paulus derimod henviser sine brøde til Herrens komme i fremtiden, da gravens lænker skal brydes, og "de døde i Kristus" skal opstaa til evigt liv.