De havde været så ivrig beskæftigede med at frelse sig selv og med at holde skibet oppe, at de havde glemt, at Jesus var ombord i skibet; men nu, da deres mod sank, og de troede, at der var ingen redning for dem, erindrede de, at det var Jesus, som havde befalet dem at sætte over søen. I deres frygt og smerte vendte de sig til ham, idet de erindrede, hvorledes han havde frelst dem fra mange farer. De kaldte på ham: "Mester! Mester!" Men stormens larm overdøvede deres stemmer, og de fik intet svar. Bølgerne slog over dem og truede dem med ødelæggelse.