Jesus besøgte dette tilflugtssted for de syge, og hans øje hvile på den hjælpeløse mand. Den stakkels skabning var svag og fortvivlet; men da øjeblikket kom, som han havde længtes efter, opbød han sine sidste kræfter, idet han forsøgte at nå vandet; men netop som han var lige ved at opnå sit ønske, steg en anden ned før ham. Han slæbte sig tilbage til sin måtte for at dø. Da bøjede et medlidende ansigt sig ned over ham og sagde: " "Vil" du re rask?" Det fortvivlede menneske så op og tænkte, at det var en anden, som kom for at hjælpe ham hen til dammen. Men den svage strålede af håb forsvandt snart, idet han erindrede, at det var for sent; lejligheden var forbi for denne gang, og han var så syg og elendig, at han næppe kunne håbe at leve, indtil der blev en ny anledning.