Adskilt fra sine venner og slægtninge måtte han lide under denne forfærdelige plage. Ingen kærlig hånd kunne lindre hans smerte. Han var tvunget til at vidne om sin egen elendighed, at sønderrive sine klæder og at advare alle, så at de kunne fly fra hans urene, hentærede legeme. Det vakte frygt og afsky, når man hørte hvorledes de ensomme, landsforviste spedalske råbte sin sørgelige varsel: "Uren! uren!"