Peter havde set, at Jesus gjorde store undergerninger; men ingen af dem havde gjort så dybt indtryk på ham som denne underfulde fiskefangst, efter at de havde arbejdet forgæves hele natten. Den vantro og modløshed, som havde plaget disciplene hele den lange, kedelige nat, veg nu bort for ærefrygt og forundring. Peter havde en dyb følelse af sin Mesters guddommelige kraft. Han skammede sig over sin syndige vantro. Han vidste, at han stod for Guds Søn, og han følte sig uværdig til at være i et sådant selskab. Han kastede sig ned for Jesu fødder råbte: "Gå bort fra mig herre, thi jeg er en syndig mand!" Men på samme tid, som han talte således, klyngede han sig til Jesu fødder og var ikke villig til at Frelseren måtte tage ham på hans ord, selv om han ville have gjort det.