Hør nu efter: Se, en sædemand gik ud for at så. Og medens han såede, skete det, at noget faldt på vejen, og fuglene kom og åd det op. Og noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. Og noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne skød op og kvalte det, og det bar ingen frugt. Og noget faldt i god jord; det skød op og voksede, og det bar frugt og gav tredive og tresindstyve og hundrede fold. Og han sagde: Den, som har øren at høre med, han høre!” 79 Denne mærkelige lignelse om, hvorledes Guds søns evangelium vil blive udbredt, tildrog sig folkets opmærksomhed. Taleren henrev sine tilhørere; de blev bevægede, og mangt et hjerte bankede, oplivet af nye fortsætter. De beundrede en lære med så ypperlige grundsætninger og dog så let forståelig. Den åndelige erfaring, som Jesus fremholdt, syntes meget ønskelig for dem, medens han talte; men hvor hurtig sådanne indtryk ofte forsvinder fra mange sind, når de atter blander sig med verden! De synder, der forekommer dem så afskyelige, når de betragter dem i det hellige lys, som udgår fra Frelseren, trænger atter ind i deres vildfarende hjerte. Ugunstige omgivelser og denne verdens bekymringer og fristelser bevirker, at de atter falder tilbage og bliver ligegyldige. 79 Men andre, som lyttede, begyndte fra den stund at leve mere hellig og søgte at følge Kristi lære i sit daglige liv. Den del af hans tale, som han oplyste med naturen omkring sig, blev aldrig glemt. De forskellige slags jordbund, som til sidst frembragte tidsler og torne, stene, som bedækkedes af et lag jord, og sædemanden med sin sæd, hvilket de alt så for deres øjne, indtrykkede Jesu ord dybere i deres hjerte, end de kunne indtrykkes på nogen anden måde. 80 Tingenes nærværende tilstand bevægede Jesus til at fremsætte denne lignelse om sædemanden. folket, som fulgte Kristus, var blevet skuffet, fordi han ikke oprettede et nyt rige. De havde længe ventet, at Messias skulle ophøje og ære dem som et folk, og nu da deres forventninger ikke blev opfyldte, nægtede de at tage imod ham som deres forløser. Endog disciplene, som han havde udvalgt, blev utålmodige, fordi han ikke ville tilegne sig nogen jordisk myndighed, og hans slægninge blev skuffede i sine forventninger og troede ikke på ham. De havde tiltalt ham således: Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine disciple kan se de gerninger, du gør. Der er jo ingen, der virker i det skjulte, når han selv ønsker at være offentlig kendt. Når du gør disse gerninger, så vis dig for verden! 80 Jesu tilhængere var bedrøvede over, at de lærde og rige ikke var villige til at antage ham som deres Frelser. De følte den skændsel, som kom over deres Mester på grund af, at det var de fattige og lidende og folk af den simple klasse som i almindelighed blev hans disciple. De spurgte sig selv, hvorfor ikke farisæerne, de skriftkloge og lærerne i rabbinernes skoler erkendte, at han var Messias, som de så længe havde ventet. Jesus talte denne lignelse for at imødegå denne tvivl og misfornøjelse. Da folkemængden var gået bort, kom de tolv og andre troende omkring ham og bad ham om at forklare dem lignelsen. Og han sagde til dem: Jer er Guds riges hemmelighed givet; men de, som er udenfor, får det alt sammen gennem lignelser, for at de skal se og se og dog intet øjne og høre og høre og dog intet fatte, så de ikke omvender sig og får tilgivelse. Og han siger til dem: Fatter I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre lignelser? Mark 4,11-13 I disse ord forklarede han for dem, at hans lignelser skulle tjene til at vække hans tilhørers opmærksomhed. Dersom de ønskede en nøjere forklaring af hans ord, så kunne de spørge ham, ligesom disciplene gjorde, og få den.