Peter havde ikke tænkt fra først af, at hans virkelige stilling skulle blive bekendt, og idet han påtog sig en mine, som om han var ligegyldig, betrådte han fjendens grund og faldt under Satans fristelser. Han lod, om han ikke var interesseret i sin Mesters prøve, medens hans hjerte i virkeligheden var fuldt af sorg, idet han hørte den grusomme spot og så den forhånelse og fornærmelse, som Jesus led. Desuden var han forbavset og vred, fordi Jesus ydmygede sig selv og sine tilhængere således, idet han tålmodig lod sig behandle på denne måde. Under disse modstridende følelser var det vanskeligt for ham at vise sig ligegyldig. Hans udseende var unaturligt, idet han søgte at tage den del med Jesu forfølgere i deres ubetimelige spøg for at skjule sin egen følelse.