Da Jesus atter kom til sig selv igen, blev korset for anden gang lagt på hans skuldre, og han blev tvunget til at gå videre. Han gik vaklende nogle få skridt og bar sin tunge byrde, men faldt derpå som død til jorden. Man sagde først, at han var død; men til sidst kom han til sig selv igen. Præsterne og de ældste følte ingen medlidenhed med deres lidende offer; men de så, at det var umuligt for ham at bære korset videre. De vidste ikke, hvor de skulle finde nogen, som ville nedværdige sig til at bære korset til retterstedet. Jøderne kunne ikke gøre det, fordi derved ville de blive besmittet og udelukket fra at holde påskefesten.