Der så de hans hænder og fødder, som var sårede af de grusomme spiger, og de genkendte hans klangfulde stemme, der var anderledes end nogen andens, de før havde hørt. "Men da de af glæde herover stadig var vantro og undrede sig, sagde han til dem: "Har I noget at spise her?" Så gav de ham et stykke af en stegt fisk. Og han tog det og spiste det i deres påsyn." Tro og glæde trådte nu i stedet for tvivl og vantro, og med følelser, som igennem ord kan udtrykke, og erkendte de, at Frelseren var opstået. |