Han så sin tåbelighed at hvile i sin tro på præsternes og øversternes forsikringer, hvis hellige offer havde givet dem stor indflydelse over hans tankesind, og fået ham til at tro at genopstandelsesberetningen var en opdigtet historie fra Jesu disciple. Nu hvor Kristus åbenbarede sig for Saulus, kom Stefanus prædiken uvægerligt frem i hans tanker. De ord som præsterne erklærede var blasfemi, viste sig nu for ham som sandheden. På tidspunktet for den forunderlige oplysning, handlede han bemærkelsesværdigt hurtigt i sine tanker. Han sporede sig tilbage i den profetiske historie, og så at Jesus blev forkastet af jøderne, hans korsfæstelse, genopstandelse og himmelfart var blevet forudsagt af profeterne, og bevist at han var den lovede Messias . Han huskede på Stefanus ord: »Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd;« og han vidste at den døende hellige havde set på rigets Herlighed.