Peters brændende iver for at forsvare sig selv, og forsvare Kristi sag, havde mistet mange af deres brødre til jøderne, og de var meget bange for at han fik anledning til at hæve sin stemme under alle folkeslagenes og folks tilstedeværelse, der var kommet til staden for at tilbede. Derfor blev apostlen sat under seksten soldaters varetægt, som supplerede hinanden med at passe på ham dag og nat. Men det var forgæves at menneskers svage arm blev løftet mod Herren. Da han lagde sin styrke i, var han ved at standse det dyrebare blod som jøderne havde mod på at udgyde, om den guddommelige kraft ikke havde lagt sig imellem. |