Da vi nærmede os vort Hjem i Portland, kom vi forbi nogle Mænd, som arbejdede paa gaden. De samtalede om almindelige Ting, men mine Øren var døve for alt andet end Herrens Pris, og deres Ord lød for mig som taksigelse og glædelige Hosannaraab. Jeg sagde til min Moder: "Alle disse Mænd priser Gud, og de har dog ikke været ved Lejrmødet!" Jeg forstod ikke dengang, hvorfor Taarerne fyldt min Moders Øjne, og et ømt Smil oplyste hendes Ansigt, idet han lyttede til mine enfoldige Ord, der mindede hende om en lignende Erfaring, hun engang selv havde havt. |