Da Tiden nærmede sig for vort sædvanlige Møde, var jeg meget tvivlrådig, enten jeg skulde overvære det eller ikke. Jeg havde flere Dage i Forvejen været meget bedrøvet over den Modstand, jeg mødte, og over de Følelser, som blev udvist imod mig. Jeg besluttede endelig at blive hjemme og således undgå mine Brødres Kritik. I mit Forsøg på at bede, gentog jeg ofte de Ord: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?" Svaret, jeg fik, syntes at byde mig at stole på Herren og tålmodig bie, indtil han gav mig sin Vilje tilkende. Jeg overgav mig til Herren med barnlig Tillid, idet jeg erindrede hans Løfte, at de, som følger ham, ikke skal vandre i Mørke.