Jeg spurgte Englen, som ingen var tilbage. Han bad mig se i den modsatte Retning, hvor jeg fik Øje paa en liden Skare, som vandrede paa en snever Sti. Alle syntes at være fuldkommen forenede i Sandheden. Den lille Skare syntes at være udmattet af Sorg og Bekymringer, som om de havde gjennemgaaet haarde Prøver og Kampe. Det saa ud, som om Solen netop kom frem bag en Sky og skinnede paa deres Ansigter, hvilket gav dem et straalende Udseende, som om de omtrent havde vundet Sejren.